![The Reaper (3)]()
Spildesign er en konstruktiv vekselvirkning mellem hovedpine og aha-oplevelser for det danske spilstudie Kong Orange, der gerne vil lave computerspil, som ikke ligner alle de andre.
Hos Kong Orange tænker de meget på døden. I hvert fald i forbindelse med deres nye spil The Reaper, hvor spillerne skal styre Døden, mens han forsøger at lokke sjæle med sig til en makaber dødedans.
Umiddelbart lyder det ikke som det mest salgbare koncept at basere et computerspil på motivet om den dansende død, som det optræder i europæisk kulturhistorie og på malerier som Døden fra Lübeck, men CEO Esben Kjær Ravn lægger ikke skjul på, at ambitionen for det lille firma er at lave spil, der gør mere end bare at underholde. Det skal være kvalitetsoplevelser med kunstnerisk værdi.
”Folk skal gå fra vores spil med krydret hjerne,” siger han.
Fra kædedans til Hitman
The Reaper har været under udvikling siden 2011, men arbejdet har indimellem været sat på pause, mens Esben Kjær Ravn har arbejdet på at sikre finansiering, eller når holdet har været i gang med andre projekter. Men sådan er det bare, spildesign går aldrig helt som planlagt.
”Processen kræver, at du er villig til at flytte dig og til at lave tingene om. Men det er en fed udfordring,” forklarer Esben Kjær Ravn.
I de tidligste stadier af designprocessen havde holdet en masse forskellige idéer oppe at vende og overvejede endda at låne strukturen fra mobilklassikeren Snake bare med kædedans i stedet for en slange.
Men i sidste ende blev det IO Interactives succesrige spilserie Hitman, der gav dem nogle af de afgørende designidéer. Den skaldede lejemorder er berømt for aldrig at tage den korteste vej til målet, og idéen med at have en hovedperson, der lusker rundt bag kulisserne viste sig at passe perfekt til The Reaper.
“Der er jo heller ingen, der nogensinde har set døden,” siger Esben Kjær Ravn
Undgår klichéerne
Det kommer spillerne dog til i The Reaper, og her ligner han bestemt ikke den typiske repræsentation af manden med leen. I stedet er det en funky, dansende lille tyksak med slips, der stadig har et par blottede ribben, så det er til at se, hvad han symboliserer.
Kong Orange har bevidst forsøgt at styre langt uden om det klichefyldte billede af døden, og derfor ville de for alt i verden heller ikke have ham til at løbe rundt og hugge folk ned med en gigantisk le.
“Sådan oplever vi ham jo heller ikke i kulturhistorien. Leen er bare et symbol, der illustrerer, at han høster sjæle,” siger Esben Kjær Ravn.
Plads til overraskelser
Ligesom i virkeligheden omkommer langt de fleste mennesker i The Reaper som følge af ulykker. Det får dog det lille twist med på vejen, at mange af ulykkerne faktisk orkestreres og igangsættes af Døden i skyggerne.
Esben Kjær Ravn sammenligner et godt designet puzzle med en vittighed. Det er egentlig sjældent pointen i sig selv, der er det sjoveste, det er mere opbygningen. På samme måde er det heller ikke løsningen på problemet, der er det sjove. Det er vejen frem til den.
Men som alt andet arbejde er sjælehøst ikke sjovt, hvis det bliver for forudsigeligt, og derfor er det heller ikke altid, at Dødens planer udfolder sig, som det er meningen. Eksempelvis forsøger Døden uden held at tage livet af en temmelig korpulent dame i en af spillet baner. Først ved at få en gynge til at knække under hende og dernæst ved at få en ged til at stange hende ind i et bål. Gang på gang mislykkes det, indtil det viser sig, at alle de tidligere uheld faktiske udgør delene af i en mere kompleks strategi. For Døden får jo som bekendt altid sin vilje til sidst.
The Reaper forventes færdigt i begyndelsen af 2016.
Denne artikel har været trykt i magasinet FNTS – Sommer 2015. Du kan købe hele magasinet via vores webshop.
